Klientoplevelser
På denne side kan du læse nogle af vore patienters egne historier vedrørende hårtab, behandling på Medica Klinik og anden relevant information. Vi udbygger løbende siden - efterhånden som vore patienter har tid og lyst til at bidrage med deres egne historie.
 
For at værne om vore patienters ønske om diskretion er navene på personerne fiktive. Har du lyst til en samtale med en af dem så forhør dig på klinikken. De fleste patienter er villige til at give dig råd og vejledning bare det foregår diskret..


Brev fra en tilfreds kunde...
 
Hej Rita, Tinna og Mohammed
 
 
Nu hvor der er gået lidt over et år, siden jeg fik min håroperation hos jer, syntes jeg lige at jeg ville skrive et lille brev til jer.
 
Måske kan i huske at jeg fortalte jer at jeg i forvejen havde fået foretaget en operation før jeg kom hos jer. Dette foregik i Lund i Sverige,og jeg var ikke særlig glad for resultatet. Dette skrev jeg også til dem, men jeg hørte aldrig et ord igen.
 
Nå men nu skal det ikke være for negativt, og derfor vil jeg gerne have lov til at udtrykke min store glæde over det stykke arbejde i har udført og resultatet af operationen.
 
Alene besøget hos jer var en glædelig oplevelse. Man havde ikke fornemmelsen af at være på en klinik, og i gjorde faktis en operation til noget hyggeligt. Ja, det lyder sært, for hvem synes at en operation er hyggeligt....?
 
Men jeres måde at være på, den flinke tone og jeres respekt for både arbejdet samt klienten var ud over alt hvad jeg havde forventet.
Det skal i have en stor tak for..
 
Resultatet af min operation er blevet ud over alt, hvad jeg turde håbe på. Jeg kigger mig i spejlet hver dag og glæder mig over at have hår på hovedet igen. Selvfølgelig er det ikke som da jeg var 18år, og det bliver det aldrig igen. Men det er blevet så godt om det kan blive. Tæt og meget naturligt at se på...
 
Alle har kommenteret resultatet positivt og syntes at pengene er givet godt ud.
Selv min frisør som har set flere resultater efter håroperationer gennem hendes arbejde, siger at det i har lavet på mig er det flotteste hun har set.
 
Jeg er i øjeblikket ved at spare sammen til en omgang mere. Jeg må desværre sande at jeg er ved at få lidt "måne" og det vil jeg gerne gøre noget ved. Når man nu har besluttet sig for at man ikke vil være skaldet, så skal det også laves ordentligt. Så i ser mig nok en gang mere indenfor de næste par år.
 
Jeg er som sagt meget glad for mit resultat, og jeg ved at der går mange rundt og er kede af, at de har tabt deres hår. Hvis min historie på nogen måde kan hjælpe andre til at gøre noget ved deres situation, så er i velkommen til at give mit tlf.nr videre.
 
Jeg synes, andre fortjener at slutte fred med deres hårtab, på samme måde som jeg har gjort det.
 
Jeg ønsker jer alle en rigtig god sommer.
 
Venlig hilsen Lars
------------------------------------------------

Anonym Historie...
Jeg fik lavet en micro-plus behandling.
 
Og jeg kan - med fornøjelse - fortælle, at det går rigtigt godt. Aldrig har jeg været så glad for bumser. Men det er nok også fordi bumserne i tindingerne beviser, at "der er gang i den". Hårene pibler i hvert fald frem :)
 
Jeg har vist resultatet til familien og de nærmeste venner. De bakker mig alle op omkring beslutningen og er allerede imponerede over resultatet. Normalt er jeg en person der har høj smerte-tærskel og aldrig er besvimet.
 
Dog var jeg så uheldig, at det var "lige ved og næsten", da jeg fik taget donor-stykket i nakken...... Men dette havde absolut intet med smerte eller personalet hos dig at gøre. Det var simpelthen mig, der ikke kunne ignorere hvad der skete, da det stod på. Ikke en eneste gang under hele operationen - foruden de små prik, da jeg blev bedøvet - følte jeg smerte!
 
Efter indgrebet er det gået utroligt godt. Der har ikke været de store gener og der har heldigvis heller ikke været det mindste betændelse inde i billedet. På den anden side var det godt, at jeg havde taget fri fra arbejde i 14 dage, for jeg hævede utroligt meget i ansigtet - man kunne følge dennes vandring over mit ansigt dag for dag :).
 
Det var ikke smertefuldt, men det havde været svært at forklare overfor ens kolleger, hvad man havde lavet, for at få sådanne et "bokser-ansigt" :) Det vigtigste der er sket for mig omkring dette indgreb er, at jeg har fået det meget bedre med mig selv.
 
Egentligt lidt sjovt, for pt. har jeg en smule tyndere hår i den forreste top (dog er der også her rivende udvikling) - men som jeg også talte med Medica Klinik om, er det jo mindst lige så meget psykisk som fysisk at miste hår.
 
Og bare det, at jeg har gjort noget ved mit problem, har taget en stor del af det psykiske pres. Nu glæder jeg mig bare til at alle hårene gror ud og bliver lange, så jeg kan sige, at det ligger i min fortid at skulle bruge så meget krudt og mentale kræfter på håret - og også til at få en frisure jeg kan lide og ikke en der er nødvendig for at at dække de bare områder.
 
Tak, for en super operation og ikke mindst den gode snak forud for indgrebet. Det hjalp virkeligt til at få løst op for noget og især at få åbnet overfor familie og venner.
 
En yderst tilfreds kunde, M.N.
-----------------------------------

 
Dr. Masom Gharabaghi
 

I had the chance to spend one week in the Medica-Klinik in Kolding to see various procedures and to perform Hairtransplantations together with the team there.
 
The operations were performed due to the gold standard in hairtransplantation only with FUT (Follicular Unit Transplantation) with donor strip harvesting from the back of the head. From my surgical point of view the donor strip harvesting was done excellently by Drs. Madsen and Mohammed so the result will be an ``invisible’’ scar.
 
The cutting of the follicular units by Mrs. Brohus and her team was very beautiful in the way they preserved the follicular units and also harvested very small single hair grafts. I believe the cutting of the grafts is crucial for the hairtransplantation so their excellent cutting guarantees excellent results.
 
Incisions for the slits were made with special care to imitate the natural curving of the hair on the forehead with a natural looking hairline with very good density. I observed the team taking great care for the client, making the procedure as pleasant as possible for him.
 
I believe that we as surgeons should always keep an eye on the wellbeing of our clients and in Medika-Klinik in Kolding this was done in an exemplary way. After the procedure I asked the client how he felt about the day behind him and his answer was that he gladly would come again.
 
That is a great compliment and the best recommendation you can get. It was a pleasure to work with such a dedicated team that performs hairtransplantation on such a high level.
 
Zentrum für Haartransplantation Center for Hairtransplantation
Dr. Masom Gharabaghi
Specialist in Surgery Buchenhain 7
9201 Krumpendorf Austria
Tlf.: 0043-4229-2854
--------------------------------------------------------------------------


Lars, 28 år
 

Mit hårtab begyndte da jeg var cirka 22 år gammel, og det varede faktisk et pænt stykke tid inden jeg bemærkede det. Først efter et par af de knap så morsomme bemærkninger fra venner og bekendte - samt "kiggen i fotoalbummet" kunne jeg se hvor det bar hen ad. Jeg hører til den spontane og meget praktiske type - og valgte derfor prompte at kigge mig omkring efter mulige løsninger.
 
Nu er hårtab jo ikke noget der sker fra den ene dag til den anden - så jeg gav mig god tid. Jeg begyndte på Internettet - der kan man jo altid finde information om stort set alt. Mængden af information omkring hårtab er overvældende - ligesom antallet af mirakelkure, vidundershampooer og magiske vitaminpiller der alle spår en hurtig ende på hårtabet samt regenerering af allerede tabt hår.
 
Det er så nemt at forlade sig på disse gyldne løfter - for man er jo blot et menneske og vil så gerne tro på at de holder hvad de lover.
 
Nå, men et forsøg skulle det da have - så jeg sendte en check på ca. 850,- kr. til en eller anden flække i USA - hvorefter jeg nogen tid efter modtog 5 små plastdunke i den sædvanlige "shampoo" størrelse. I dunkene var en "lotion" der skulle masseres ind i hovedbunden to gange dagligt.
 
Denne lotion var ifølge producenten fremstillet af naturmidler og der skulle være til ca. 3 måneders forbrug. Kort efter "påbegyndte" jeg forhåbningsfuldt behandlingen - morgen og aften. Der blev masseret til den store guldmedalje - og da alle dunkende var brugt op (efter 1½ måned) skulle der gøres status.
 
Jeg sammenlignede med billeder fra før jeg gik i gang og kunne konstatere at der absolut intet var sket. Ærgerligt ! Til gengæld må jeg dog indrømme at mit hårtab syntes at have sat tempoet lidt ned (det er der en naturlig årsag til jeg forklarer senere) og samtidig kunne jeg gå i seng og stå op uden at skulle besværes med altid at stå 15-20 minutter og massere hovedet af mig selv.
 
Nå, men forsøget var stadig godt givet ud mente jeg - for nu kunne jeg med sikkerhed sige til mig selv at dette ikke var en mulig løsning.
 
I stedet for nu at prøve et andet af de utallige vidundermidler (så kan man jo ikke lave andet) - besluttede jeg mig for at prøve en anden tilgang til problemet. Den reelle og videnskabelige. Det betød at jeg satte mig grundigt ind i årsagerne til hårtab og hvad der var af seriøse og dokumenterede løsningsmuligheder. Ikke flere wonder lotions til mig tak!
 
Efter nogen tid var jeg blevet lidt klogere - og kunne nu se hvorfor mit hårtab gik knapt så hurtigt: Massagen stimulerer blodtilførslen til hårsækkene - og det bremser hastigheden hvormed de forgår.
 
Ganske simpelt - og jeg skal da lige med det samme opfordre dig til at massere rigeligt. I starten kan det se ud som om du mister endnu mere hår - men det skyldes blot at de hår der ellers ville være faldet af jævnt fordelt over de kommende uger nu masseres ud med det samme. Til gengæld stimuleres væksten - så det tabte er hurtigt hentet igen.
 
Med min nye viden kiggede jeg mig omkring efter privathospitaler og klinikker der kunne hjælpe mig. I den forbindelse aflagde jeg Medica Klinik et besøg - hvor de viste mig hvorledes det foregik - jeg så billeder og de fortalte generelt om hårtransplantation.
 
Efter at have forladt klinikken gik jeg lidt og tænkte hvad jeg nu skulle stille op - og kom til den erkendelse at hårtransplantation er den eneste reelle og permanente måde at få nyt hår på hovedet på (levende hår ganske vist).
 
Hvis vi nu spoler tiden 2 år og 2 transplantationer frem - er jeg virkelig et lykkeligere menneske. Mest af alt fordi der nu bliver gjort noget seriøst ved et problem så jeg før måtte se passivt til på - mens det blot blev større og større.
 
Nu arbejder tiden for mig efterhånden som mere og mere af det transplanterede hår vokser ud. Man føler fremgang - og det er simpelthen skønt. Jeg påbegyndte transplantationerne mens jeg stadig havde en del hår på hovedet - og det har derfor en "erstattende" virkning.
 
Nu sidder du sikkert og tænker på om jeg syntes transplantationerne var smertefulde. Nej - men bedøvelsen kommer man selvfølgelig ikke uden om, der får man et par stik. Herefter står den på videofilm og samtale med et venligt og meget professionelt personale for resten af tiden.
 
Man mærker intet - og der har været tidspunkter undervejs hvor jeg var lige ved at falde i søvn. (nok fordi det altid har virket søvndyssende på mig at blive rodet i håret). Begge gange har jeg været tilbage på arbejde i løbet af minde end en uge - og der har ikke været nogen bemærkninger fra nogen.
 
Det ses ganske enkelt ikke når først de bittesmå sår rundt om de enkelte hår opløses og forsvinder under bruseren. Kun min mor har bemærket det (og frygter stadig jeg er gået fra forstanden) - men jeg har efterhånden fået hende til at forstå hvor vigtigt det er for os mænd med lidt hår på toppen.
 
Hvis du har lyst til at snakke med mig personligt - stille spørgsmål eller lignende - og det er du meget velkommen til - så kontakt Medica Klinik der kan oplyse dig mit telefonnummer.
 
Lars
------


Peter, 31 år
 
Hej, jeg er en mand på 31 år, der i denne artikel vil prøve at beskrive lidt om, hvordan jeg personligt har oplevet det, at få foretaget hårtransplantationer.
 
Jeg har fået foretaget i alt 6 hårtransplantationer, samt en hairlift. Det hele startede i 1994, hvor jeg kunne se hvor det bar hen, både på mig selv, men også m.h.t. hvordan min far ser ud.
 
Det har selvfølgelig kostet en del penge, men det var et valg jeg tog allerede i 1994, så jeg har bare prioriteret anderledes.
 
Det var så lidt om mig, nu lidt om hvorfor nu Medica klinik, når der nu er så mange mulige og umulige klinikker, som jeg også fik forskellige tilbud fra.
 
I valget af klinik, var der to væsentlige ting der var afgørende. For det første, så havde Medica Klinik kun med hår at gøre. Ved mange af de andre klinikker var hår en biting. Medica Klinik havde hår og kun hår, d.v.s., at deres viden var koncentreret omkring det som var mit problem, nemlig hår.
 
Dernæst kostede en uforpligtende konsultation ingenting. De fleste andre klinikker tog (i 1994) mellem 800 - 1.200 kr, hvilket jeg syntes var uanstændigt.
 
Valget af Medica Klinik har jeg så sandelig heller ikke fortrudt. Det vidner antallet af hårtransplantationer jo også om. Man føler virkelig, at de alle på klinikken gør deres bedste, for at du skal føle dig godt tilpas, samt at man får det bedste resultat. De er meget interesseret i dig, og kun dig.
 
Jeg har som sagt fået foretaget 6 hårtransplantationer, men jeg har aldrig været "bar" på toppen. Jeg har fået foretaget operationerne i takt med at jeg tabte mit eget. Status er nu, at jeg ikke længere har mere af mit "eget" på toppen. Alt hvad der er, er resultatet af hårtransplantationerne. Det er tæt nok, dog ikke ved "månen", den er blank. Det er dog her den sidste operation (nov. 1999) skal hjælpe. Jeg vælger muligvis at få en operation mere til "månen".
 
M.h.t. hvordan jeg har oplevet hårtransplantationerne, vil jeg prøve at beskrive lidt om her. Det er dog lidt svært, da det er forskelligt fra person til person.
 
Selve operationen er stort set smertefri. Det hele foregår under lokalbedøvelse. Det er kun de første par bedøvelsesstik, der svier lidt. Man kan selvfølgelig godt mærke, at de "roder" oven på hovedet, men der er absolut ingen smerte. Jeg har endda præsteret, at falde i søvn under en operation. Det hele handler om at slappe af.
 
Efter operationerne, når bedøvelsen aftager, så bliver man noget tung i hovedet. Det spænder utroligt meget i nakken, hvor man er syet sammen. Det er her de har taget donorstykket fra. Man får dog forskellige smertestillende piller, til at tage den værste hovedpine.
 
De næste 5-6 dage kan godt være lidt hårde at komme igennem. Man har ondt i hovedet, og man sover ikke så godt. Personligt får jeg hævelser i panden og omkring øjnene. Man er ikke just køn, så man opholder sig indendøre de første dage. Jeg har nu altid valgt at tage fri fra arbejdet en uges tid efter operationen.
 
Efter ca. en uges tid, kan man faktisk ikke se, at man har fået foretaget en hårtransplantation. De sidste blodpletter på "toppen" er vasket af. Efter 10-12 dage skal stingene i nakken fjernes, og så gælder det bare om at være tålmodig. Der går ca. 8-9 mdr. inden man kan se det færdige resultat. Det kan godt være svært, for når man nu har foretaget en hårtransplantation, så vil man også se nogle resultater.
 
Man kan godt forvente, at man er følelsesløs i nakken i flere måneder efter operationen. Der er ikke ubehagelig, men blot en underlig fornemmelse.
 
Personligt har jeg ikke et sekund fortrudt, at jeg har fået foretaget hårtransplantationerne. Jeg er meget, meget tilfreds. Selv om folk står og kigger lige ned i hårbunden på en, så skal de vide, at man har fået foretaget hårtransplantationer, ellers kan de ikke se noget. Det har et meget naturligt udseende.
 
Det er en langsommelig affære, men så har du altså også dit hår resten af livet. Det er selvfølgelig et valg om man vil ofre så mange penge, men som sagt, så var det et valg jeg foretog i 1994.
 
Jeg valgte ikke at være skaldet resten af minde dage. Slutkommentaren er, at jeg absolut kan anbefale at få foretaget hårtransplantationer hos Medica Klinik. Det har hjulpet utroligt meget på mit selvværd.
 
Peter
-------


Hej Rita, Mohammed og andre. 
 
Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive.
Jeg har tænkt meget på jer.
 
Jeg fik, som bekendt, foretaget to hårtransplantationer hos jer i hhv. maj 2006 og marts 2007.
 
Det kom til at ændre mit liv i meget positivt.
 
Jeg har fået det meget bedre med mig selv, efter at jeg har fået hårtransplantationerne. Når jeg ser billeder af mig selv fra før, synes jeg, at det ser ud til, at jeg har lige så meget hår nu, som da jeg var 26 år. Det er dejligt. Jeg er snart 41 år, og nu synes jeg, at jeg har meget hår i forhold til min alder.
 
Før jeg kom til behandling hos jer, gik mit daværende hårtab mig meget på. Det influerede på min selvtillid og det fik stor negativ betydning for mig på mange områder af mit liv, herunder især to vigtige områder:
 
1. kærlighedslivet, eller snarere mangel på samme og
2. uddannelsesområdet.
 
I mange år af mit liv, har jeg været single, fordi jeg gemte mig, som følge af for lidt selvtillid, primært pga. hårtabet.
 
Jeg var i en tidlig alder bevidst om mit hårtab, og vidste at det var arveligt betinget. Jeg brugte mange år af mit liv på bare at være bange for hårtabet i sig selv. Jeg startede en længerevarende uddannelse i 1992, men følte mig nødsaget til at holde pause efter et par år, da hårtabet gik ud over min selvtillid.
 
I maj 1994, da jeg var 27 år, opdagede min søster en artikel om jer i et ugeblad, og viste mig dette. Hun vidste, at mit daværende hårtab, gik mig meget på. Derfor kontaktede jeg jer.
 
I juli 1994 fik jeg en mindre hårtransplantation hos jer, og det hjalp noget på problemet. Men efter nogle år, havde jeg næsten kun det hår tilbage, som I havde transplanteret oven på hovedet.
 
Jeg tænkte på at komme i behandling hos jer igen, men jeg havde ikke råd til dette. Endelig fik jeg de store transplantationer i 2006 og i 2007, som før nævnt,
 
I dag har jeg en sød kæreste og vi tænker på snart at gifte os. Jeg er kommet tilbage på mit studie og har genoptaget drømmen om at blive færdig med det. Jeg tror på fremtiden.
 
Jeg har fået det bedre med mig selv, på alle livets områder.
 
Tusind tak Rita og alle jer, der deltog i behandlingen. I har et professionelt team, der skaber en yderst behagelig atmosfære, både før, under og efter operationen.
 
Jeres behandling kan ikke overvuderes.
 
Jeg føler faktisk, at jeg menneskeligt står i gæld til jer altid.
 
Kærlig hilsen John
---------------------

 
Medica Klinik arbejder på udvidelsen af denne side.

Vil vil værdsætte din tilkendegivelse - send den til medica-klinik@medica-klinik.dk